80 Anna Marie Steffensen på udstilling
F

Dyrebilleder med tvist udstillet i Svenstrup sognegård

Svenstrup Menighedsråd har genoptaget en tidligere tradition med at arrangere kunstudstillinger i sognegården. Menighedsrådsmedlem Else Skak Jensen fortæller, at det er planen at der hen over året vil blive inviteret 10 kunstnere til at udstille deres kunst. – Det være sig malerier, skulpturer eller anden kunst som passer ind i rammerne.

Den første udstilling er netop åbnet og vil være tilgængelig frem til midt i september. Det er maleren Anne Marie Steffensen fra Aalborg der udstiller omkring 20 dyrebilleder, som er ophængt i forgangen samt i lille og store sal.

Anne Marie Steffensen fortæller at, hun har malet siden hun var ung, men det blev ikke til så meget. Siden hun gik på efterløn i 2010 er der blevet mere tid og hun nyder at have maleriet som hobby. Anna Marie har fået undervisning, bl.a. af Henrik Hoffmann Jensen, FOF og på weekendkurser af Niels Frank og Pia Mesterton Graa.

Inspirationen hentes først og fremmest i naturens væsner – især fugle og dyr men også træer og blomster, som hun elsker at studere i deres rette element. Anna Marie Steffensen fortæller videre at, hun prøver at gengive naturen med en tvist af holdning, så der kan blive lidt at tænke over.

Den produktive kunstner har gennem årene udstillet bl.a. på; Det gamle Rådhus i Storvorde, Lille Vildmose Centret, Amatørkunstnernes forårsudstilling i Fjends, Tranum Strandgård, Kulturbro Aalborg, Kunst i Hasseris, Aalborg Storcenter, Brønderslev Idrætshøjskole, Galleri Birkegården i Stenum, Sundhedshuset i Aalborg Øst, Zonta Aalborg, Halkær Kro og Aalborg Sygehus Syd.

De mange malerier kan naturligvis ses ved de forskellige arrangementer i Svenstrup sognegård, herudover ved henvendelse til menighedsrådsmedlem Else Skak Jensen; tlf. 51372850 / mail else@skakjensen.dk

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close